Stomibrok

Hvad er et stomibrok?

Grundlæggende findes der tre typer buler omkring stomien.

Slap bugvæg, kan være et resultat af operationen og stomianlæggelsen. Tarmene presser på bugvæggen, og der hvor bugvæggen er svagest, vil man kunne se en lille frembuling.

Ægte stomibrok er et brist i mavemuskulaturen i forlængelse af det hul, hvor tarmen bliver trukket igennem, når stomien bliver anlagt. Bulen der opstår skyldes ofte tyndtarme, der finder vej ud gennem den bristede mavemuskulatur. Lægger man sig ned, falder tarmene på plads i bughulen og bulen forsvinder indtil man rejser sig igen.

Subcutan prolaps er en anden form for bule, der kan opstå rundt om stomien. Her krøller tyktarmen, der er trukket frem som stomi under huden. Ofte vil der ses en bule, når der er afføring i tarmen og den vil minimeres, når tarmen er tømt. Der vil ikke være forskel på bulens størrelse om man står eller ligger. En relativ simpel operation kan afhjælpe denne problematik.

Hvem får brok omkring stomien?

Det er ikke præcis til at sige hvem, men vi ved, hvad der øger risikoen for stomibrok.

Dette kan øge risikoen for stomibrok:

• Kolostomi (stomi fra tyktarmen)
• Når man er mand
• Over 60 år gammel
• Sårinfektion efter operationen
• Kronisk hoste
• Overvægt på maven
• Rygning
• Forstoppelse

Hvilke symptomer kan stomibrok give?

• Asymmetri og frembuling
• Tyngdefornemmelse
• Ubehag
• Ændret afføringsmønster
• Ineffektiv irrigation (tarmskylning)
• Lækage
• Stomien bliver større i omkreds
• Stomien bliver fladere
• Huden bliver tyndere
• Psykisk ubehag ved ændret udseende

Hvordan behandles brok?

• Nogle lever med det uden yderligere foranstaltninger
• De fleste får en brokbandage i form af et brokbælte, tube eller brokbukser
• Få kan blive opereret for det.

Hvornår er der mulighed for operation?

Operation kan komme på tale, hvis brokket invaliderer hverdagen i form af gentagende lækager, hudproblemer eller tyngdeproblemer, der kan relateres til brokket.

Ved eventuel operation skal almen tilstand og BMI (vægt i forhold til højde) være så optimal som muligt.

Stomibrok er sjældent livstruende og det er derfor vigtigt, at man ved enhver operation vejer risikofaktorer op mod generne. Der er ligeledes risiko for at brokket kommer igen, selvom man er opereret.

Ved en operation for det, lægges der et relativt stort net ind som skal støtte bugvæggen og lappe hullet i bugvæggen.

Hvem kan søge om at få bevilliget brokbandager?

Det kan alle, der har et stomibrok, der ikke skal opereres.

Stomibrok betragtes som en varig lidelse, der beretter til to brokbandager om året.

Der kan søges en §112 via kommunen. Man kan selv gøre det eller stomisygeplejersken, egen læge eller de sundhedsfaglige personer man er tilknyttet, kan hjælpe.

Hvordan vælger man den rette brokbandage?

Det er forskelligt, hvilken model der giver bedst støtte til brokket og størst tilfredshed ved daglig brug.

De faktorer der vurderes på i forhold til brokket:

• Brokkets størrelse
• Er der flere brok eller flere stomier?
• Er brokket hængende eller udstående?
• Sidder brokket højt eller lavt på maven?

De faktorer der kan vurderes på i forhold til mennesket med stomibrok:

• Hvordan er fingerkræfterne i forhold til at håndtere brokbandagen?
• Hvordan er almen tilstanden generelt?
• Hvad er det daglige aktivitetsniveau?
• Fritidsinteresser?
• Medicinsk behandling (ex. vanddrivende behandling)

Korrekt måltagning og afprøvning af bandage:

• Mål rundt om maven henover stomien/brok liggende og stående
• Afprøv de forskellige brokbandager i forhold til håndtering
• Alle brokbandager kan tages på stående, men det anbefales at ligge ned og få brokket ind på plads i liggende tilstand og stramme til rundt om brokket.

Hvad kan man forvente af forbedret livskvalitet med en brokbandage?

• Giver behagelig støtte og holder brokket på plads
• Fjerner tyngdefornemmelsen
• Forbedrer kropsharmonien
• Høj komfort og let håndtering
• Tøjet sidder bedre
• Bedre kropsopfattelse
• Maveomfanget reduceres
• Fri bevægelighed

Et brokbælte er den rigtige løsning, når:

• Den nemmeste løsning foretrækkes, kan bruges af de fleste
• Håndteringen skal være let
• Der er behov for at kunne løsne og stramme
• Fingerkræfterne er svage

Se de forskellige muligheder her:

http://stotec.dk/produkt/corsinel-kompressionsbaelte/

http://stotec.dk/produkt/fulcionel-kompressionsbaelte/

Brokbukser er den rigtige løsning, når:

• Der er tale om lavt placerede brok
• Hængende brok
• Store mavebrok
• Kompression ønskes på hele maven
• Der er to stomier
• Det er svært med en lukkemekanisme
• Samme kompression ønskes hele tiden

Se de forskellige muligheder her:

http://stotec.dk/produkt/corsinel-kompressionstrusse-dame-hoej-model/ http://stotec.dk/produkt/corsinel-kompressionstrusse-lav-damemodel/

http://stotec.dk/produkt/corsinel-kompressionstrusse-lav-herremodel/

http://stotec.dk/produkt/corsinel-kompressionstrusse-hoej-herremodel/

En tube er den rigtige løsning, når:

• Det skal fylde minimalt
• Der er to stomier
• Brokket sidder højt
• Der ønskes samme kompression hele tiden

Se muligheden her:

http://stotec.dk/produkt/corsinel-tube-ny/

Skal der være hul i brokbandagerne?

Der skal som udgangspunkt ikke laves huller, i de produkter Stotec har.

De har det, der kaldes 4-vejsstræk, hvilket betyder at materialet kan give sig både i højde- og længderetningen. Nyere undersøgelser viser at moderne brokbandager uden hul, hvor materialet kan give sig i alle retninger er den bedste løsning, da hele området bliver støttet samtidig med at stomien kan producere uden problemer. Der kan dog være særlige forhold, der gør, at der skal være et hul, hvilket kan laves uden problemer.

Har du nogen spørgsmål?

Kontakt os meget gerne og hør mere om løsningerne og hvilket produkt, der egner sig bedst i det enkelte tilfælde.

Ulla Ostenfeld er sygeplejerske i Stotec Danmark med 20 års erfaring på stomiområdet, så tøv ikke med at spørge.

Kontakt os her: